Makeuptips til “hooded eyes”

9203317_f520

Hvad har disse fire kvinder tilfælles? De har alle ‘hooded eyes’.

Nu tænker du måske: Hvad i alverden er ‘hooded eyes’? Det tænkte jeg hvert fald selv, første gang jeg stødte på det udtryk. Men jeg undersøgte sagen og fandt ud af, at jeg faktisk selv har det man kalder øjenform.

Men for at forklare det, så er det et udtryk for øjne, hvor man næsten ikke kan se øjenlåget, når øjet et åbent – af den simple grund at det stykke hud mellem øjenlåget og øjenbrynet hænger lidt. Det skjuler simpelthen den naturlige globelinje og får derfor øjenlåget til at se mindre ud, end det i virkeligheden er.

I mit tilfælde får jeg ekstra hooded eyes, fordi mine øjne også sidder dybt i ansigtet. I kan se det på billedet herunder.

1555393_582818718464703_1323108032_n

I får lige et eksempel mere her:

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 13.15.51

Hooded eyes lyder måske rigtig træls. For man kan hurtigt komme til at se lidt træt ud. Og jeg tror heller ikke, at det er den øjenform, som er den “ideelle” i forhold til det som anses som værende den klassisk smukke.

Men frygt ej! Hvis du også har hooded eyes ligesom jeg. For du kan stadig godt blive beauty queen, model eller hvad du går og drømmer om. Det er jeg hvert fald et levende bevis på.

Og der er mange smukke kvinder i verden med hooded eyes at se op til. Én af dem er den gude smukke skuespillerinde Blake Lively. Se lige hvor lækker og glamourøs man kan se ud med hooded eyes. Det er hvert fald utrolig god inspiration for mig!

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 13.18.46

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 13.17.31

Do’s and dont’s

For at få uimodståelige øjne er der nogle do’s and dont’s til hooded eyes. Det er nogle rigtig gode og brugbare redskaber. Så dem vil jeg gennemgå nu.

I kan se på billedet herover, hvilken forskel det har gjort for den svenske youtuber Helen Torsgården, der har lavet en video om det (på svensk).

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 13.13.52

Do’s

Øjenskygge: Læg en skinnende øjenskygge på øjenlåget for at få det til at syne større. Læg derefter en mat øjenskygge i din globelinje mens du har åbne øjne – øjenskyggen skal nemlig lægges lige over dit øjenlåg, for at få det stykke hud mellem dit øjenlåg og øjenbryn til at syne mindre. Blend det godt ud, så den matte øjenskygge bliver til en mere naturlig skygge, og der ikke er nogen hårde linjer. Læg evt. også en meget tynd streg af øjenskygge under øjet.

Eyeliner: Hvis du vil have eyeliner over øjet, skal du lægge en så tynd streg som overhovedet muligt, så den ikke ender med at fylde hele øjenlåget, når øjet er åbent. En tynd eyelinerstreg vil få din vippekant til at se mere fyldig ud, og du kan med fordel lave en lille eyelinervinge på ydersiden af øjet, for at få det til at syne større og samtidig få en cateye effekt. Læg en lys eyelinerstreg på øjets nederste våde kant, det vil nemlig være med til at åbne øjet op. Brug f.eks. en sandfarvet eyelinerblyant til dette.

Vipper: Krøl dine vipper med en vippebukker, så de bøjer flot opad – det vil nemlig åbne øjet og få det til at syne større. Vælg en mascara som giver længere vipper. Når du påfører din mascara, skal du fokusere på længden af dine vipper, så de bliver så lange som muligt.

Highlighter: Læg din highlighter (lys skinnende/glimmer øjenskygge) i det inderste af øjenkrogen – det vil være med til at åbne øjet op. Læg også en tynd streg highlighter lige under det yderste af dit øjenbryn, der hvor den buer mest – det giver en flot effekt.

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 13.14.10

Don’t

Øjenskygge: Pas på med at lægge en skinnende øjenskygge i globelinjen over dit øjenlåg i stedet for en mat – din hud mellem øjenlåget og øjenbrynet vil nemlig komme til at syne større i stedet for mindre, og dine øjne vil dermed se endnu mere hooded ud.

Eyeliner: Undgå at lægge en tyk eyelinerstreg over øjet – da det vil komme til at se ud som om, at eyelineren fylder hele øjenlåget, når du har åbne øjne. Undgå også på med at lægge en sort eyelinerstreg i øjets nederste våde kant. Det vil nemlig få dine øjne til at syne mindre i stedet for større.

Vipper: Hvis ikke du krøller dine vipper, kan du risikere at dine øjne ser mindre ud. Pas på med at bruge en mascara, der kun giver volume og ikke længde til vipperne. Pas også på med kun at fokusere på vippernes rødder, når du påfører din mascara – får så får du ikke udnyttet vippernes potentielle længde.

Highlighter: Læg aldrig for meget highlighter under det yderste af dine øjenbryn. Hvis du trækker den for langt ned, vil din hud mellem øjenbrynet og øjenlåget komme til at syne større i stedet for mindre, og de vil dermed se endnu mere hooded ud.

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137

Jeg håber, at i kunne lide dette blogindlæg og synes, at mine makeuptips er brugbare. Skriv gerne en kommentar, hvis du ønsker flere makeuptips til andre øjenformer.

- Love, M

Sådan får du intense øjne med eyeliner

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 10.23.24

I dag skal det handle om eyeliner i forskellige former og afskygninger. Jeg er nemlig selv blevet helt vild med at gå med eyeliner, da jeg synes, at det skaber utrolig smukke og intense øjne. Jeg vil både introducere jer for teknikker med en eyeliner blyant og de mere flydende eyelinere.

The natural but intense eyeliner look

Når du skal skabe lækre og intense øjne med din eyeliner, behøver det ikke nødvendigvis at være dramatisk (som f.eks. en winged eyeliner, måske bedre kendt som cateye). Hvis du ønsker et mere naturligt eyeliner look, som giver dine øjne intensitet, kan du skabe det ved hjælp af en eyeliner blyant.

Skærmbillede 2015-04-13 kl. 11.37.21

Med en eyeliner blyant kan du få din øjenvippekant til at se mere fyldig ud ved at påføre eyeliner på kanten mellem rødderne til øjenvipperne. På den måde kan du skabe et meget naturligt look, fordi det faktisk ikke ligner, at du har eyeliner på, men blot utrolig flotte og fyldige øjenvipper. Et perfekt look til hverdag.

Hvis du ønsker mere intensitet kan du skabe samme look ved at tegne en tynd streg over øjet, men stadig så tæt på vippekanten som muligt. Det vil også være perfekt til hverdag. Og hvis du skal til fest, kan du jo lave stregen lidt tykkere, for at få endnu mere intensitet. Eller du kan skabe et blødt smokey look ved at lave en tynd streg og fade den ud ved hjælp af en øjenskyggepensel.

IMG_7543 IMG_7551

Jeg anvender selv disse to eyeliner blyanter fra Nilens Jord, en brun når jeg vil skabe et helt naturligt look, og en sort når jeg vil skabe et mere intenst eyeliner look. De kaldes Chubby Eyelinere, er parabenfri samt parfumefri og kan købes i Matas for 75 kr. eller i Nilens Jords webshop her.

candice-swanepoel-5

The winged eyeliner look

Hvis du ønsker et dramatisk eyeliner look, kan du lave en winged eyeliner som på billedet ovenover. Det gør dine øjne utrolig intense og giver en illusion af et cateye. Jeg elsker at skabe dette look, og jeg synes, at det er helt perfekt til fester.

Jeg skaber dog også ‘the winged eyeliner look’ i hverdagen engang imellem, men så laver jeg en meget tynd streg, så det ser så naturligt ud som muligt. Så får du en winged eyliner som minder om den på billedet herunder.

10731511_880464178679864_373387291_n

M.A.C-Gel-Liner_butterboom_1

For at skabe ‘the winged eyeliner’ anvender jeg en sort gel eyeliner fra Mac i farven ‘Black Track’ samt en eyeliner pensel, og altså ikke en eyeliner blyant, da man med en gel eyeliner kan skabe en mere præcis og skarp streg.

Nogle anvender også flydende eyelinere til dette look, men det er jeg selv gået væk fra, da jeg synes, at de er rigtig svære at håndtere. Det kræver utrolig meget øvelse. Jeg har personligt nemmere ved at tegne en præcis streg med en gel eyeliner + pensel, så hvis du er nybegynder, vil jeg anbefale dig at anvende sådan en.

Der er forskellige fremgangsmåder, til at skabe ‘the winged eyeliner look’, og det kan godt være svært at læse sig frem til, hvordan man skal gøre. Derfor vil jeg ikke skrive, hvordan i kan gøre, men istedet vise jer denne skønne video. Her præsenterer Michelle Phan de nemmeste måder at skabe looket på. Så se med her!

Jeg håber, at i blev klogere på, hvordan i kan få intense øjne med forskellige eyelinere, og fik lidt inspiration til hverdagen eller jeres næste fest. Husk på, at det kræver rigtig meget øvelse, at skabe et flot og intenst look med en eyeliner, så fortvivl ikke! Men gå i bootcamp og øv jer derhjemme foran spejlet – gerne et par dage inden festen, så du ikke er under tidspres og ender med at fucke det hele op. Det har jeg prøvet, og det er altså ikke sjovt, trust me!

Skærmbillede 2014-10-02 kl. 19.21.07

Love, Malene

Sådan får du kysseklare læber til Valentine’s Day

beautiful-lips

Hej piger! For mig er smukke læber et must. Dermed ikke sagt, at man skal gå rundt med lipgloss eller læbestift hele tiden. Jeg mener egentlig bare, at man skal pleje sine læber, så de er bløde og velplejede.

Tørre og afskallede læber er altså bare ikke pænt.. Derfor vil jeg dele et godt beautytips til, hvordan du hurtigt og nemt kan slippe af med tørre og afskallede læber. Med dette lille tip bliver de bløde og indbydende.

Nu hvor Valentine’s Day er lige om hjørnet, så tænkte jeg, at jeg også lige ville dele; 1. En guide til, hvordan du får din læbestift til at holde længe, og 2. Et godt tip til, hvordan du får dine læber til at syne mere fyldige.

IMG_6994

Sådan får du bløde og velplejede læber

Tag din tørre tandbørste og skrub forsigtigt på læberne. På den måde kan du fjerne tør og/eller død hud. Fugt derefter læberne med læbepomade, læbebalm eller vaseline. Og voila! Nu skulle dine læber gerne være bløde og velplejede.

-

Til Miss World var jeg rigtig glad for rød og lyserød læbestift. Rød især når jeg havde tøj på i afdæmpede farver. Og når mit tøj var mere farverigt, så duppede jeg lidt af den lyserøde læbestift på læberne for at få et mere naturligt og frisk look.

IMG_3452

Sådan får du kysseklare læber samt din læbestift til at holde længere

1. Dæk dine læber med et tyndt lag foundation eller concealer. Det får læbestiften til at holde længere og dens kulør til at træde tydeligere frem.

2. Tegn læberne op med en lipliner, som er gennemsigtig eller har en farve, der matcher dine læber eller din læbestift. Man skal ikke kunne se din lipliner, den skal blot forhindre, at læbestiften ikke løber ud i huden omkring munden.

-

Jeg er selv rigtig glad for min gennemsigtige lipliner (mener den er fra Rimmel). Jeg synes nemlig, at den er utrolig smart, da den jo matcher alle farver læbestift.

IMG_5286

IMG_5278

3. Nu er det tid til at anvende din yndlings læbestift! Hvis du gerne vil have farven til at være kraftig, kan du påføre læbestiften, som man normalt vil gøre, eller ved hjælp af en læbepensel. Hvis du ønsker en knap så kraftig farve på læberne, kan du istedet duppe læbestiften på med fingeren.

4. For at få læbestiften til at holde rigtig længe, kan du tage en serviet og duppe det overskydende læbestift af med. Derefter skal du duppe lidt pudder på læberne og til slut påføre endnu et lag læbestift.

5. Hvis du ønsker et shiny look, kan du toppe læbestiften med lidt lipgloss eller vaseline.

Rosie-Huntington-Whiteley-2

Sådan får du dine læber til at syne mere fyldige

Der findes et smart lille trick til, at få læber til at syne mere fyldige. Påfør highlighter (eller en lys øjenskygge) lige over læberne på din amorbue og midt på underlæben.

Skærmbillede 2014-10-02 kl. 19.21.07

Love, Malene