Smoothie med skyr

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 10.56.44

For mig er smoothies både den perfekte morgenmad, mellemmåltid og dessert. Hvis jeg skulle vælge én slags mad, som jeg kun måtte spise resten af mit liv, så ville jeg formegentlig vælge smoothies.

Hvorfor? Fordi de kan laves på SÅ mange forskellige måder og med forskellig smag. Man kan lave dem med grøntsager, så det bliver et super sundt måltid, eller man kan lave dem udelukkende med frugt, så det bliver en lækker drik.

Smoothie med skyr

IMG_0920

Smoothies er altid friske og lækre! Og hvis du gerne vil have lidt proteiner i din smoothie, kan du med fordel lave den med skyr. En af mine yndlingssmoothies består af bær (gerne jordbær, hindbær, blåbær eller blandede bær fra posen “bærsymfoni”), en banan, lidt juice og lidt skyr.

IMG_0926

Har du nogensinde lagt mærke til, hvor stor en forskel bananen gør? En smoothie uden banan får en meget skarp smag, og når du kommer bananen i, får den er lækker og rund smag. For mig gør den en kæmpe forskel, og jeg vil nødig undvære den.

Det skal lige siges, at jeg hverken har tilsat sukker, sødstof, honning eller lignende, da frugten og appelsinjuicen er med til at gøre smoothien sød. Mums! Så er der serveret!

IMG_0931

Rigtig god dag!

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137

Love, M

Salte rugbrødscroutoner

bBillede fra lifebynan.dk
-
Skærmbillede 2016-02-07 kl. 15.03.01
I dag byder menuen på denne lækre hjemmelavede grøntsags/linse-suppe til aftensmad. Jeg er helt vild med supper, både fordi de smager herligt, er sunde, nemme at lave, og fordi der findes så mange forskellige og gode suppeopskrifter.
-
For at gøre min suppe lidt mere interessant pynter jeg den med græskarkerner. Men som noget nyt vil jeg prøve at lave rugbrødscroutoner til, hvilket jeg er meget spændt på, for dem har jeg aldrig prøvet at lave før.
-
Min mor laver de lækreste rugbrødscroutoner ud af brød fra Lagkagehuset. Det er i mine øjne det bedste brød, men eftersom jeg ikke lige har Lagkagehuset i nærheden, vil jeg forsøg at lave dem ud af ganske almindeligt brød fra supermarkedet. Jeg håber, at det bliver godt! I will let you know! Og nu til opskriften!
-
colourbox_preview_601897[1]
Du skal bruge
Et par skiver rugbrød
1-2 spsk olivenolie
1/2 spsk havsalt
Evt. hvidløg eller andre krydderier
-
Fremgangsmåde
Skær brødet i små tern, kom dem ned i en frysepose og vend dem sammen med olivenolie, havsalt og evt. knust hvidløg. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir og sæt pladen i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min., til brødet er gyldent og sprødt. Lad croutonerne køle af og server dem som tilbehør til f.eks. en cremet suppe eller salat.
 -

Skærmbillede 2016-02-07 kl. 15.03.11

Det lyder nemt! Så nu er jeg spændt på resultatet!

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137God søndag!

Gulerodssuppe med kikærter og linser

IMG_7903

Så er det igen blevet tid til en opskrift på bloggen! I dag skal det nemlig handle om den lækre gulerodssuppe, jeg lavede forleden. Den er fantastisk, fordi den er super sund, smager himmelsk og nem at lave.

Da jeg lavede denne suppe, gik jeg ikke efter en bestemt opskrift. Jeg elsker at eksperimentere med nye opskrifter og har efterhånden lavet så mange supper, at jeg nu finder på mine egne opskrifter i hovedet at gå ud fra. Det lykkes heldigvis altid meget godt. Jeg har fundet en opskrift på nettet, der minder meget om min suppe, så det er den jeg deler med jer her.

IMG_7898

Gulerodssuppe med kikærter og linser (4 personer)

Jeg havde nogle rester af kylling i køleskabet, som jeg skar i stykker og anvendte som topping på suppen. Det er ikke en del af opskriften, men det er jo op til en selv at være kreativ med topping.

Ingredienser

2 spsk. olie. 1 hakkede løg. 2 fed hakket hvidløg. 2 cm hakket/revet ingefær. 5 gulerødder. 1 liter grøntsagsbouillon. 100 gram røde linser. 200 gram kogte kikærter. 1 lille dåse kokosmælk. Evt. kokosflager til servering.

Sådan gør du:
Skær løg, hvidløg og ingefær i mindre stykker, kom det i gryden med olie og rør lidt rundt. Efter et par minutter tilsættes de grofthakkede gulerødder, og når de har fået lidt farve, hældes der bouillon og linser ved. Gryden koger under låg i 25 minutter. Herefter tilsættes de kogte kikærter og kokosmælken og suppen blendes med en stavblender. Smag til med salt og peber og servér – f.eks. med kokosflager på toppen.

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137

God fornøjelse og god appetit!

Love, Malene